Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelse

Børnehaven Solstrålen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Ringkøbing-Skjern kommune. Det betyder, at børnehaven er finansret af det kommunale budget, men er drevet af en forældrebestyrelse.

I praksis vil det sige, at kommunen tildeler det samme beløb, som de kommunale daginstitutioner får til personale og drift, men det er bestyrelsen af den selvejende institution, der står for driften. F.eks. er det bestyrelsens opgave at ansætte personalet og - naturligvis i samarbejde med leder og medarbejderne - at udstikke de pædagogiske retningslinjer for institutionen. Alt sammen indenfor de overordnede rammer, som kommunen og lovgivningen tillader.

Bestyrelsen i Solstrålen består af 6 forældrevalgte medlemmer, 1 Røde Kors repræsentant, 1 medarbejder repræsentant og leder. 2 af de 6 forældrevalgte er suppleanter og sidder i 1 år. De øvrige medlemmer sidder i 2 år. Røde Kors repræsentanten er ikke på valg medmindre repræsentanten ønsker det. Børnehaven udpeger medarbejder repræsentant.

Valg til bestyrelsen foregår på forældremøde i september måned, og bestyrelsen konstituerer sig i oktober.

 

Dokumenter

Bestyrelsen 2022 2023.pdf

Shape Created with Sketch.