Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Solstrålen

Børnehaven Solstrålen er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Ringkøbing-Skjern Kommune. Børnehaven er fra 1968, men er løbende blevet udvidet og renoveret. Den er beliggende i centrum af Videbæk by.

Børnehaven er normeret til 63 børn fordelt på tre grupper. To grupper modtager løbende nye børn, som bliver på stuen indtil det sidste år i børnehaven, hvor de overgår til storbørnsgruppen (kommende skolebørn).

Storbørnsgruppen "Jordbærgruppen" er den gruppe, hvor de ældste børn er samlet. Her er aktiviteterne rettet mod større selvhjulpenhed og en god skolestart.
Gulerodsstuerne - orange og lilla - og Valhalla er for de yngste og mellemste i børnehaven.
 

Solstrålen møder alle med forståelse for forskelligheder i et trygt og nærværende miljø med fokus på relationer, udvikling og fællesskab